Sundhedspolitik i Den Musikalske Børnehave
Vi ønsker i Den Musikalske Børnehave at kunne rumme og anerkende forskellige holdninger til sukker.
Med det sagt, så vil vi også gerne, i samarbejde med alle forældre, opfordre til at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger for sukkerindtag af 3-6 årige børn.
Vi ønsker at holde fast i fejringen af forskellige traditioner i løbet af året. Der kan i hverdagen være personale i børnehave, der vælger at bage med børnene. Dette kan være boller, sundere muffins, vafler el. lign..
I december kan det være en dag med risengrød, med kanelsukker, – og på en varm sommerdag kan personalet vælge at købe en is til alle børn. Til fastelavn vil der være en lille snack i fastelavnstønden og en fastelavnsbolle til alle børn.
I påsken kommer påskeharen forbi før påskeferien og lægger et lille chokoladeæg. Til skolegruppens afslutningsfest vil der bl.a. blive serveret dessert. Til halloween kan der være en snack, og til jul kan der være en julesmåkage og lign. i dagene op til juleferien. Dette er alt sammen noget som personalet i børnehave kan bestemme og vælge, hvilket er afstemt med forældrebestyrelsen
Når et barn har fødselsdag, skal vi selvfølgelig fejre det. Barnet må meget gerne dele noget lækkert ud, og her opfordrer vi jer forældre til at vælge 1-2 ting max. Fx:
- Et stykke kage
- Fødselsdagsboller
- Frugtspyd
- En lille slikpose med 3-5 stykker/ting i
- pølsehorn
- flødeboller
- eller …
Her vil vi frabede jer til at vælge slikkepinde. De tager lang tid at spise, det sætter sig i tænderne og man skal sidde stille med den.
(Hvis et barn har nogen allergier, så del det endelig med personalet. Så kan andre forældre
være opmærksomme på dette, når/hvis deres barn skal dele noget bestemt ud.)

