Om Den Musikalske Børnehave
Vores historie og værdier
Her i det stemningsfulde, gule baghus skaber vi hver dag rum for, at leg og musik bliver hjørnesten i børnenes udvikling og læring. Vi vil være et særligt sted for både børn og forældre. Et sted, hvor vi er fælles om at skabe de bedste rammer om børnenes hverdag.
Vi arbejder hver dag målrettet på at skabe et trygt, kreativt og musisk miljø, hvor alle trives og har plads til at udvikle sig. Musik giver børnene selvtillid og støtter deres udvikling og er derfor en vigtig del af vores aktiviteter.
Den Musikalske Børnehave er en privat børnehave med en stor forældreindflydelse og -inddragelse. Børnehaven er for alle børn og har med tiden udviklet en stærk international profil.
Vores overordnede målsætninger
Den Musikalske Børnehave tilbyder unikke fordele, der gør os til det ideelle valg for en børnehave i Aalborg centrum.
Musikalsk og lærerigt miljø
Ud fra et fælles fagligt grundlag arbejder vi med musikken, da den er et godt redskab til arbejdet med børnenes forskellige udviklingsprocesser.
Selvstændighed og identitet
Vi viser børnene gennem dannelsesprocesser, hvordan de skaber deres egen identitet via betydningsfulde relationer i et anerkendende og positivt samspil med omverdenen.
Mangfoldig læreplan
Vores grundige læreplan fremmer kreativitet, problemløsning og sociale færdigheder hos vores børn. Læs mere her.
Livslang kærlighed til læring
Vi bygger fundamentet for en livslang kærlighed til læring hos vores børn.
Kvalificerede pædagoger og medhjælpere
Vores dygtige pædagoger og medhjælpere støtter børnenes udvikling med omsorg og kvalitet.
Socialt samspil og respekt
Vi lærer børnene at respektere deres følelser af vrede, glæde, angst og skuffelser. Ikke to børn er ens og skal derfor ikke behandles ens. Vi vil gerne være med til at lære dem at respektere hinandens forskelligheder og grænser.
Trygt læringsmiljø
Vi skaber en tryg og harmonisk hverdag for børnene med læring, trivsel og udvikling ved at vise hver enkelt barn respekt og tage det alvorligt.
Hvad siger vores forældre?
Den Musikalske Børnehave er en selvejende institution, hvilket betyder, at øverste instans i børnehaven er forældrebestyrelsen. Vi er derfor også stolte over at have modtaget mange positive tilbagemeldinger fra vores forældre. Læs nedenfor for at se, hvad de siger om vores børnehave.
“En hyggelig børnehave med varme og overskud til børnene. Kan kun anbefales!”
Marina Fesenko
Mor til Sabrina, 6 år
“En skøn børnehave med fagligt dygtigt personale og gode rammer for børnene, som bliver set og hørt”
Katrine Palstrøm-Nielsen
Mor til Erik, 4 år
“Varm anbefaling herfra. En skøn børnehave med højt til loftet, hvor der er plads til musik, leg og kreativitet”
Rikke Bundgaard
Mor til Silke, 4 år
Besøg Den Musikalske Børnehave
Hver den første tirsdag i måneden (med mindre dette er en helligdag) har vi åbent hus/rundvisning som starter kl. 15 og varer max én time. Det er også her, at der er mulighed for at skrive dit barn op på ventelisten. Hvis du/I ønsker at deltage i åbent hus, skal du/I tilmelde jer først. Tilmelding sker via telefon: 81 24 83 64 eller på mail.
- Musikalsk og lærerigt miljø
- Selvstændighed og identitet
- Kvalificerede pædagoger og medhjælpere
- Mangfoldig læreplan
- Socialt samspil og respekt
- Livslang kærlighed til læring
- Trygt læringsmiljø